mandag den 27. februar 2012

Hvad pynter i din vindueskarm?

Min veninde Helle spørger på sin og søsteren Charlottes blog hvad der pynter i vindueskarmen, hun har nemlig købt nogle nye fine fyrfadsstager. Den opfordring vil jeg snuppe.
I min vindueskarm står der en del blomster, de er ikke så interessante, derimod er jeg vild med robotten, som "gemmer" sig under amaryllissen. Kæresten har fundet den i en second hand butik i København, og havde ikke kunnet stå for den. Det var meningen jeg skulle ha' haft den i julegave, men den blev heldigvis rykket til adventsgave. Den er sjov og anderledes, det kan jeg godt li'! I min vindueskarm har jeg også en afrikansk maske liggende, den er fra min rejse til Sydafrika i oktober, der ligger den og minder mig om den fantastiske tur. Den skal på et tidspunkt ha' en anden plads men lige nu er det fint. Ikke langt fra den står en lille fin indisk gud (de er skubbet sammen af fotografen). Guden har jeg fået af to af mine venner der sidste vinter/forår rejste til Indien uden mig, men heldigvis havde denne lille fine gave med hjem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar