torsdag den 25. juli 2013

lidt mere Island

Island havde også:

ja jeg har en plat humor, men jeg synes altså det er sjovt at toiletpapiret hed naturfis. Når man er ude at rejse skal man i øvrigt altid prøve noget anderledes chokolade/slik. Valget faldt på en snickers med peanutbutter øj den var vinende sød og så denne "xtra prins" som sendte min tanker direkte til prinsegemalen..

tirsdag den 23. juli 2013

dåse del 4

jeg vil lige vise mine kaffedåser frem. De to forreste dåser har jeg arvet fra min morfar, og især den brune er blandt favoritterne. Min morfar boede i Kolding og jeg har gennem min barndom været på Koldinghus, som er afbilledet på dåsen et hav af gange, så det passer så fint at dåsen fra min morfar har det motiv. Bagerst står den klassiske cirkelkaffe dåse som jeg har fået af den dejlige Lilli som også har givet mig en af de andre favoritter som jeg skrev om her

salat af squash og blomkål

Når det er så varmt som i øjeblikket, hvilket jeg ovenpå en kold Islands-tur på ingen måde klager over, har jeg sjældent den store appetit. Kæresten lavede en lækker ret traditionel kartoffelsalat og jeg skulle bruge noget tilbehør, det blev til denne lette salat af dejlige friske danske øko-grøntsager når det er bedst.
Et halvt blomkålshoved i buketter
en squash skåret i tynde skiver, jeg brugte mandolinjern.
olivenolie
frisk oregano og timian
flagesalt til slut.
De næsten bløde og lette skiver squash sammen med den sprøde blomkål synes jeg er en rigtig lækker kombination.

lørdag den 20. juli 2013

Islandsk souvenir

40 nøgler islandsk uldgarn, mindre kunne åbenbart ikke gøre det da min mor og jeg powershoppede. Forhåbentlig bliver det til mindst en trøje til mig og en til barnet... det er i hvert fald hvad der er planlagt, så må vi se hvad vi stiller op med resten.

fredag den 19. juli 2013

ferie





vi har været et smut på Island, der var lige så smukt som jeg havde troet og jeg købte lækre souvenirs, mere om det en anden dag

lørdag den 6. juli 2013

velkommen og tak for besøget

som jeg før har skrevet om er jeg med i diverse "bortgives"facebookgrupper. Som jeg også nævnte sidst synes jeg folk er nogle værre brokhoveder på de sider, og det er for tit sådan noget "kom og hent min halve flaske shampoo" ja jeg går ind for genbrug meeeeen.... nogle ting må altså godt bare smides ud. Nå men altså der er jo en grund til at jeg stadig er medlem, og det er at man kan være heldig at finde skatte som Totte og disse her jeg forelskede mig i for et par uger siden.

 Maria som havde dem til salg, var dog en rigtig god sælger, for jeg endte med at komme hjem med denne stak


vores hjem er fra midt 90'erne. Det kommer især til syne i vores røvsyge gang med kedelige grå fliser, et gråt indbygget skab og en hvid jern bøjlestang, derfor prøver jeg at proppe så meget kitsch som muligt ind for at veje op mod det grimme 90'er. Her er bøjlerne en go' hjælp. Jeg drømmer om et teaktræspejl og et eller andet der kan kamuflere skabet. Har I nogle ideer til hvad man gør med sådan et skab?

fredag den 5. juli 2013

ting der skulle nåes i 2013 -midtvejsstatus

jeg får travlt! I januar skrev jeg en liste over ting jeg ville nå i 2013. Du kan se den her.
# Jeg er ikke blevet færdig med flere af de ufærdige projekter, men har naturligvis startet nogle nye, bl.a et halsrør i lækkert uldgarn. Selvom vejret absolut ikke lever op til mine sommer forventninger virker det altså forkert at strikke halsrør midt på sommeren, samtidig er opskriften uforståelig, så nu har jeg overvejet selv at finde på en opskrift. Måske der sker noget en dag, stay tuned.... og så er det jo noget til mig selv, så det opfylder da et mål
#jeg har ikke rigtig fået lavet mere indisk mad, i det hele taget er det meget den bedre halvdel der står for maden i øjeblikket, der må være visse fordele ved at være sammen med en tidligere kok.
#det der hækling fascinerer mig stadig, men jeg har bestemt at det må vente til jeg kommer lidt videre med det der strik
#Charlotte er flyttet for byen og står ikke længere for strikkecafeerne ØV
#biffen har jeg ikke set siden en uge inden termin, til gengæld så jeg der den fantastiske De urørlige sammen med skønne Helle. Nu har jeg lovet mig selv at baby snart skal passes og mor og far ind at se Superman, mon det kommer til at ske.
#Storbyferien har lidt lange udsigter, men vi har da været en weekend i København og mon ikke jeg kommer forbi en storby i sommerferien.
#jeg har hverken fået læst Idealister eller Superego, til gengæld er jeg endelig blevet færdig med "Alt bliver oplyst" af Jonathan Safran Foer, men jeg har endnu ikke besluttet mig for hvad jeg synes om den, mærkelig var den i hvert fald. Nu er jeg gået i gang med Min Kamp -nej det er ikke den danske udgave af Mein Kampf, den tiltaler mig allerede efter 1 kapitel noget mere.
#én ting har jeg dog nået på min liste, nemlig at nyde at gå hjemme, for det gør jeg! Jeg synes tiden flyver afsted og kan slet ikke forstå min lille datter snart er et halvt år. Hun er intet mindre end fantastisk og når jeg er sammen med hende er det faktisk fuldstændig lige gyldigt at jeg ikke har nået alt det jeg ville... og så er der jo stadig et halvt år endnu til at nå det.