Den anden dag havde jeg købt ind til at lave en musaka, jeg havde fundet i Grøn glæde, men som oftest fik jeg lyst til noget andet da jeg stod i køkkenet og det endte med en mellemting mellem musaka og lasagne. Jeg brugte
1 aubergine
1/2 squash
1 grøn peberfrugt
1 dåse hakkede tomater
1 del grønne linser
1 løg
2 fed hvidløg
salt og peber
1 lille tsk herbamare grøntsagsboullion
lasagneplader
Auberginen skæres i skiver på ca en centimeter og drysses med salt og lægges til at dræne. Opskriften sagde 10 min, men jeg gav dem en time og brugte så en lille smule vand til bagefter at "vaske" saltet af.
Løg og hvidløg hakkes og svitses i en gryde, når de er gyldne tilsættes tomat, linser og grøntsagsbouillion og simrer i ca 10 min.
Squashen skæres i skiver og peberfrugten brækkes i stykker. Grøntsagerne steges på en varm pande.
Så skal ingredienserne samles og i oven. Jeg brugte min Le Creuset skål fordi den er højere end et normalt lasagnefad og dermed kan man lave en noget højere ret. Først et lag grøntsager, så tomat-linse-sovsen, til sidst lasagneplader. Lav så mange lag du kan eller har lyst til.
Hele molevitten puttes som sagt i ovnen, på 175 grader i ca en halv time. Da jeg tog det ud af ovnen rev jeg lidt parmesan over. Spis ris eller bulgur til. Mums!