fredag den 5. juli 2013

ting der skulle nåes i 2013 -midtvejsstatus

jeg får travlt! I januar skrev jeg en liste over ting jeg ville nå i 2013. Du kan se den her.
# Jeg er ikke blevet færdig med flere af de ufærdige projekter, men har naturligvis startet nogle nye, bl.a et halsrør i lækkert uldgarn. Selvom vejret absolut ikke lever op til mine sommer forventninger virker det altså forkert at strikke halsrør midt på sommeren, samtidig er opskriften uforståelig, så nu har jeg overvejet selv at finde på en opskrift. Måske der sker noget en dag, stay tuned.... og så er det jo noget til mig selv, så det opfylder da et mål
#jeg har ikke rigtig fået lavet mere indisk mad, i det hele taget er det meget den bedre halvdel der står for maden i øjeblikket, der må være visse fordele ved at være sammen med en tidligere kok.
#det der hækling fascinerer mig stadig, men jeg har bestemt at det må vente til jeg kommer lidt videre med det der strik
#Charlotte er flyttet for byen og står ikke længere for strikkecafeerne ØV
#biffen har jeg ikke set siden en uge inden termin, til gengæld så jeg der den fantastiske De urørlige sammen med skønne Helle. Nu har jeg lovet mig selv at baby snart skal passes og mor og far ind at se Superman, mon det kommer til at ske.
#Storbyferien har lidt lange udsigter, men vi har da været en weekend i København og mon ikke jeg kommer forbi en storby i sommerferien.
#jeg har hverken fået læst Idealister eller Superego, til gengæld er jeg endelig blevet færdig med "Alt bliver oplyst" af Jonathan Safran Foer, men jeg har endnu ikke besluttet mig for hvad jeg synes om den, mærkelig var den i hvert fald. Nu er jeg gået i gang med Min Kamp -nej det er ikke den danske udgave af Mein Kampf, den tiltaler mig allerede efter 1 kapitel noget mere.
#én ting har jeg dog nået på min liste, nemlig at nyde at gå hjemme, for det gør jeg! Jeg synes tiden flyver afsted og kan slet ikke forstå min lille datter snart er et halvt år. Hun er intet mindre end fantastisk og når jeg er sammen med hende er det faktisk fuldstændig lige gyldigt at jeg ikke har nået alt det jeg ville... og så er der jo stadig et halvt år endnu til at nå det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar