onsdag den 9. maj 2012
Dhal med kartofler og karry
I mandags lavede jeg mig endnu en dhal, denne gang bestod den af:
6 kartofler i mellemstor størrelse
2 spsk (med top) karry
2 små hakkede løg
3 dl grønne linser
1 hakket fed hvidløg
1 tsk herbamare grøntsagsbouillon
garam masala
kommen som beskrevet her
en smule cayennepeber
vand
1 lille dåse kokosmælk
Start med at skrælle kartoflerne og sæt dem over, de skal ikke koges helt igennem, jeg gav dem ca. 10 min.
Imens brændes karryen af i rapsolie, løgene tilsættes, hvidløg, garam masala og kommen og svitses med. Når løgnene er blanke tilsættes linserne og der kommes vand og kokosmælk i så linserne er lidt mere end dækkede. Imens retten simrer skæres kartoflerne i store mundrette stykker, alt efter hvad der passer dig. Når linserne er ved at være møre puttes kartoflerne i. Retten kan evt. jævnes en smule hvis den er for vandet.
Jeg spiste ris til og kæresten dryssede lidt bacon ovenpå sin portion (hver sin lyst)
Jeg var i øvrigt nødt til at fotografere denne flotte karrybøtte, som jeg har købt i bazaren, efter at ha' læst Camillas indlæg om emballage her, for her er der ikke bare tale om lækker emballage, men også en vild god karry.
Etiketter:
dhal med kartofler og karry,
mad,
mad uden kød,
vegansk
søndag den 6. maj 2012
nemt mad er bare lækkert
I fredags havde jeg besøg af min veninde Helle, vi lavede en salat som bare blev så god, at jeg måtte lave en lignende i dag.
Den bestod af:
til 1 person (en stor portion)
Hjertesalat
1 forårsløg skåret i ringe af ca. 1 cm
en håndfuld frisk hakket koriander
en håndfuld hasselnødder
en lille håndfuld solsikkekerner
ca. 8 tsk. rygeost fordelt i små klumper ovenpå salaten.
Til sidst olivenolie eller en olie/eddikedressing
Ved siden salaten ligger en meget simpel bønnesalat, som også blev god.
Jeg kogte ca. 2 dl bulgur, tilsat ca. 1 lille tsk herbamare grøntsagsbouillon. Da bulguren var kogt færdig tilsatte jeg en dåse "chili-beans", salt og peber. Ved siden af havde jeg stegt et par håndfulde champignon og et lille løg. Denne salat laver jeg også med ris, og den er næsten endnu bedre dagen efter som kold frokost.
Nogle gange er det nemme mad, noget af det mest tilfredsstillende.
Etiketter:
chili-beans-bulgursalat,
mad,
mad uden kød,
salat,
salat med rygeost
lørdag den 5. maj 2012
dejlig hjælp til arbejdet
I går havde vi lånt mine forældres bil, så vi kunne få kørt en masse grene på losseren, de fyldte nemlig hele vores græsplæne efter kæresten fældede en stor busk-træ-agtig ting. Det var virkelig dejligt at låne bil så vi kunne komme af med det.
I dag kom svigermor så på besøg, og der hvor grenene havde ligget så græsplænen ca. sådan ud:
det er som at kigge i et kalejdoskop at kigge ned i den pink, det var svært at fange med kameraet, men håber jeg kan sende lidt af magien videre.
I dag kom svigermor så på besøg, og der hvor grenene havde ligget så græsplænen ca. sådan ud:
det kunne svigermor heldigvis lave om på, så efter en go' omgang knoklen og venlig udlån af en plæneklipper med motor i stedet for håndskubberen, så det sådan ud:
Læg lige mærke til den smukke japanske ahorn der har sneget sig ind på billedet, dens røde farve er bare så flot.
Mine tulipaner er ikke helt færdige endnu, og det er rigtig heldigt, for jeg er overhovedet ikke færdig med dem endnu.
det er som at kigge i et kalejdoskop at kigge ned i den pink, det var svært at fange med kameraet, men håber jeg kan sende lidt af magien videre.
Morgenmad
What's not to like! Soya-blåbær-yoghurt med øko-hasselnødder og levevis Bran-flakes. Dejlig morgenmad skyllet ned med grøn the med rabarber fra Hans og Grete, ja tak!
torsdag den 3. maj 2012
søndag den 29. april 2012
havepaparazzi
Jeg har været i haven i dag, og taget intet mindre end 69 billeder på 30-45 min.
#1 vibeæg, anede jeg ikke jeg havde, synes det er dybt fascinerende at naturen kan lave noget så fint, ternede blomster, det er sgu da street :-)
#2 det lille træ som jeg ikke ved hvad hedder, står lige foran døren ind til skuret, så det burde fjernes, men det dufter så meget af barndom. Indtil videre bliver det, men hvad er det?
#3 bregne på vej, der er mange bregner, og de er på forskellige stadier, her er én der endnu ikke har foldet sig ud. Der er sådan lidt urskov over dem, som jeg synes er vild spændende.
#4 tulipanerne er begyndt at springe ud, der er vist ikke så meget mere at sige end at de bare er smukke.
I øvrigt kan jeg afsløre at det der med at det er koldt her i slutningen af april, må handle om at vi rører os for lidt. Det var i hvert ikke noget problem for mig at holde varmen i dag, da jeg knoklede rundt i haven :-)
lørdag den 28. april 2012
Vi har bagt
I marts havde kæresten fødselsdag, jeg gav ham Claus Meyers almanak og gav mig selv Meyers Bageri. I går eftermiddags blev vi så enige om at få bagt lidt. Det blev til Flap jacks og Koldhævet hvedebrød ala Meyers. Vi har gået og puslet om en surdej (også ala Meyers) længe, så jeg glædede mig til endelig at bruge den, og det færdige resultat var rigtig godt. Til sidst stod på muffins ala kæresten med citronskal, marcipan og pære. Så var der ellers dømt fredag i sofaen.
Abonner på:
Opslag (Atom)




