onsdag den 9. maj 2012

Dhal med kartofler og karry






I mandags lavede jeg mig endnu en dhal, denne gang bestod den af:
6 kartofler i mellemstor størrelse
2 spsk (med top) karry
2 små hakkede løg 
3 dl grønne linser
1 hakket fed hvidløg
1 tsk herbamare grøntsagsbouillon
garam masala
kommen som beskrevet her
en smule cayennepeber
vand
1 lille dåse kokosmælk

Start med at skrælle kartoflerne og sæt dem over, de skal ikke koges helt igennem, jeg gav dem ca. 10 min.
Imens brændes karryen af i rapsolie, løgene tilsættes, hvidløg, garam masala og kommen og svitses med. Når løgnene er blanke tilsættes linserne og der kommes vand  og kokosmælk i så linserne er lidt mere end dækkede. Imens retten simrer skæres kartoflerne i store mundrette stykker, alt efter hvad der passer dig. Når linserne er ved at være møre puttes kartoflerne i. Retten kan evt. jævnes en smule hvis den er for vandet.
Jeg spiste ris til og kæresten dryssede lidt bacon ovenpå sin portion (hver sin lyst)

Jeg var i øvrigt nødt til at fotografere denne flotte karrybøtte, som jeg har købt i bazaren, efter at ha' læst Camillas indlæg om emballage her, for her er der ikke bare tale om lækker emballage, men også en vild god karry.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar