Ufærdige projekter er bestemt en af mine spidskompentencer. Og i vores soveværelse står denne kurv, som rummer rigtig mange af dem. Her er f.eks. baby-undertrøje, den tiltænke modtager er vist ved at være for stor til den, så der må nok findes en anden modtager, men det burde ikke være så svært. Der ligger også Djævlehuer en masse, jeg fik nemlig aldrig gjort dem færdig, som jeg ellers havde som mål her, jeg er dog begyndt at pille den ene op, så det går da lidt fremad. Der ligger også flere forskellige strømper, så er det lige med at komme på, hvem der har været tænkt som modtager, så jeg fortsætter i samme størrelse... Det største projekt der ligger der, er en poncho, som jeg er kommet halvvejs med, og som var mit første perlestrik-projekt. Et eller andet er gået helt galt med den, og min mor har tilbudt at overtage for mig, meeeen jeg er alligevel lidt for stædig, samtidig med at jeg haaaaader at pille op, men det er nok det, der kommer til at ske for jeg vil skisme gerne selv ende med at gøre den færdig... Jeg må hellere se at få lavet en date med moderen, så hun kan guide mig igennem kvalerne. Det kunne være så lækkert at hive den over hovedet her til vinter. Kommer man mon nogensinde i bund med de der ufærdige projekter, eller vil man altid have det ene eller det andet liggende?
Jeg kender alt for godt til det der med de halvfærdige projekter. Hos mig er det som om at det sidste altid er det jeg finder mest kedeligt. Derfor er det nemmere at starte på noget end afslutte.
SvarSletja lige præcis! Jeg har en plan om det næste nye projekt jeg vil i gang med, men har holdt mig selv på måtten og ikke købt ind til det endnu, mit håb er så, at jeg netop får færdiggjort et eller andet ufærdigt først.
Slet