-min barsel er slut. gisp!
-jeg har fået nyt job, som jeg starter på i næste uge. wauw
-vi har fået solgt vores kolonihave hurra
-lige om lidt er der et år mere på kontoen, så jeg grubler over hvad der skal på ønskesedlen og hvad der skal bages, men først skal den sidste uge herhjemme nydes.
mandag den 30. september 2013
torsdag den 19. september 2013
Blomkål/kartoffelcurry
Som ofte kraftigt inspireret af Jane og hendes Veganmisjon lavede jeg denne omgang den anden dag.
3 skrællede og kogte kartofler
1/2 blomkålshoved delt i buketter
1 hakket lille zittauerløg
Karrypasta (jeg brugte ca. 2 tsk)
Gurkemeje 1 tsk
Salt
Peber
1 tsk sorte sennepsfrø svitses med 1 tsk knust spidskommen i rigelig olie
Karrypastaen og gurkemeje tilsættes
Løg tilsættes, når løget er gylden tilsætter jeg blomkål og kort derefter ca 1 dl vand. Lad retten stå at simre til blomkålene har næsten den konsistent du ønsker. Kom herefter kartofler i og evt en spiseskefuld yoghurt til at runde smagen en smule. Smag til med salt og peber.
Jeg spiste nudler til, men det kan spises til hvad som helst.
Har jeg sagt at jeg elsker udkogte kartofler i stærk mad.
torsdag den 5. september 2013
juhu
Jeg har vundet en give away hos Maria med bloggen Mulles Oldekolle. Selve pakken var i det fineste neonorange silkepapir og dukken, ja den taler vist for sig selv, vildt fin! Glæder mig til at den unge dame bliver stor nok til at kunne bruge den. Tusind tak Maria
strikket halsrør
Kulde kom bare an, jeg er nemlig lige blevet færdig med et halsrør i uld. Jeg havde forelsket mig i et hos Farmorfabrikken, men opskriften blev ved med at drille så jeg fandt sådan set mere eller mindre selv på opskriften hen af vejen, jeg skulle nok have skrevet den ned undervejs, nu må jeg prøve om jeg kan genkalde den. I hvert fald er det lækkert!
lørdag den 31. august 2013
genbrug i provinsen
Et besøg hos mine forældre er som regel indbefattet af et besøg i den lokale genbrugsbutik og det er meget meget sjældent jeg ikke har et eller andet med ud derfra. I går faldt jeg for disse lysestager og nu mangler jeg jo helt vildt lysestager... hm måske ikke. Nu får vi se hvordan jeg får dem smuglet ind der hjemme
onsdag den 28. august 2013
Og der pilles op
Hvorfor sker det altid for mig? Ville lige prøve at gøre projektet lidt længere, og så er der ikke nok til at lukke af, æææælsker at pille op nejnejnej
Uuuuhm
Kender I det at man ser noget der ser så lækkert ud at man er nødt til selv at prøve det. Når man så går i gang, finder man ud af at man mangler det meste... sådan havde jeg det i går. Jeg så en opskrift hos Mia på køleskabsgrød, men da jeg som sagt ikke havde det halve af tingene prøvede jeg mig frem udfra Mias opskrift.
Du skal bruge en beholder der kan indeholde 2 dl
Jeg brugte
2 ikke særligt friske dadler skåret i småstykker.
1 1/2 dl finvalsede havregryn
1 nib salt
1 nib vanillesukker
En go' sjat kakaopulver, måske 1 1/2 spsk
1 dl soyamælk med vanille
Dadlerne fordeles i bunden af beholderen, de tørre ingredienser blandes i en skål for sig. Soyamælken røres i de tørre ingredienser og til slut vendes massen over dadlerne i beholderen. Låg på og lad det stå natten over. Jeg skar lidt pærestykker og lagde ovenpå da jeg spiste det, det var virkelig lækkert og jeg kunne sagtens ha' spist det dobbelte.
Abonner på:
Opslag (Atom)










