Jeg var spændt på at se haven. Sidste vinter havde vi jo indbrud 3 gange, og vi har slet ikke været der i løbet af vinteren. Haven stod dog som vi havde efterladt den, på godt og ondt. Græsset er så langt at det ligger ned, hækken efterhånden lige så høj som buskene, men der har til gengæld ikke været ubudne gæster. Igen i år er der fyldt med vintergækker og erantis, og tulipaner og påskeliljer er på vej. Åh hvor jeg elsker når det hele er på vej.
Men men men vi har desværre måtte erkende at det med at have to hjem ikke lige er os, vi kommer bare ikke nok i haven og dermed gror det hele os op over hovedet. Vi er jo også flyttet i et lille rækkehus, med verdens mindste have, tror kolonihaven er mindst 3 gange så stor. Vi må vist se i øjnene, at det, at være flyttet nok næppe vil få os til at komme mere i haven og den skal derfor sælges. Det har været en svær beslutning for vi, især jeg, er utrolig glad for at komme i haven og bliver som jeg har skrevet om før nærmest lykkelig af at se på alle de smukke blomster. Tanken strejfede mig da også i dag, sku' vi ikke beholde den alligevel... men nej, så dagen blev bl.a. brugt på at pakke kasser med det fine porcelæn, jeg har fået af min kollega, som ikke skal være en del af salget. I weekenden skal der forhåbentlig kigges på selve haven, så den bliver lidt mere salgsbar, og vi kan få den solgt videre til nogle der vil værdsætte vores lille have lidt mere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar