lørdag den 13. april 2013

dejlige vegetariske færdigprodukter

I går fik jeg spontant besøg af min veninde Mette, hun skrev dog lige i forvejen og om hun ikke skulle ta' noget med fra helsekosten. Jeg havde tre ønsker, de to af dem ser I her. Soyapølser og Tartex.
Egentlig er jeg absolut ikke til vegetarmad der skal ligne kød, det er for mig meget modstridende med min manglende lyst til at spise kød, samtidig er jeg stadig en sucker for hot dogs, og der putter jeg altså ikke gulerødder i :-) De her pølser havde jeg ikke smagt før, men de skal helt klart anskaffes igen, for de var virkelig super lækre! Jeg har kigget på ingredienser for at finde ud, af hvad der mon gjorde dem så gode, og jeg tror det må være paprika, det er ikke fordi de smager direkte af paprika, men de har sådan en underliggende varm smag som bare er god.
Tartex eeeelsker jeg, det er et af de første vegetariske produkter jeg blev præsenteret for, den er en postej, som kan fås i en del forskellige varianter. Jeg er mest til den med urter og jeg tror aldrig jeg bliver træt af den. Jeg spiser den på rugbrød, gerne med tomat, frisk agurk eller syltet agurk ovenpå.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar