mandag den 13. august 2012

Salat med gods i


I går gad jeg simpelthen ikke ud at handle, og så var jeg jo nødt til at finde ud af, at lave noget aftensmad af ting, jeg i forvejen havde. Det er sådan set meget fint at få givet sig selv den udfordring engang imellem. Bagerst i skabet havde jeg en gammel rest Le puy-linser, som blev udgangspunktet. Jeg kogte dem med lidt herbamare til de havde en go' konsistent, lidt bid, men ikke for meget. Der til rev jeg salat fra haven i halv store stykker, skar en rest peberfrugt og en rest agurk i tern og smuldrede en del feta. Til aller sidst, hakkede jeg et lille fed hvidløg meget fint og lavede en olie-eddike-dressing jeg hældte over, lige inden jeg spiste det. Det blev en rigtig go' salat med den sprøde salat, linserne med bid og den bløde cremede feta. Det kan anbefales.

2 kommentarer:

  1. Hvor lyder det lækkert.

    Du er velkommen til at tage et kig forbi min blog(:

    www.kreaman.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du ha' Elisa. Jeg synes alt for mange salater jeg bliver præsenteret for er alt for kedelige og lette, for mig er de en stor del af måltidet og skal derfor både smage af noget men også mætte.

      Slet