fredag den 29. marts 2013

musaka-lasagne

Den anden dag havde jeg købt ind til at lave en musaka, jeg havde fundet i Grøn glæde, men som oftest fik jeg lyst til noget andet da jeg stod i køkkenet og det endte med en mellemting mellem musaka og lasagne. Jeg brugte
1 aubergine
1/2 squash
1 grøn peberfrugt
1 dåse hakkede tomater
1 del grønne linser
1 løg
2 fed hvidløg
salt og peber
1 lille tsk herbamare grøntsagsboullion
lasagneplader

Auberginen skæres i skiver på ca en centimeter og drysses med salt og lægges til at dræne. Opskriften sagde 10 min, men jeg gav dem en time og brugte så en lille smule vand til bagefter at "vaske" saltet af.

Løg og hvidløg hakkes og svitses i en gryde, når de er gyldne tilsættes tomat, linser og grøntsagsbouillion og simrer i ca 10 min.

Squashen skæres i skiver og peberfrugten brækkes i stykker. Grøntsagerne steges på en varm pande.
Så skal ingredienserne samles og i oven. Jeg brugte min Le Creuset skål fordi den er højere end et normalt lasagnefad og dermed kan man lave en noget højere ret. Først et lag grøntsager, så tomat-linse-sovsen, til sidst lasagneplader. Lav så mange lag du kan eller har lyst til. 

Hele molevitten puttes som sagt i ovnen, på 175 grader i ca en halv time. Da jeg tog det ud af ovnen rev jeg  lidt parmesan over. Spis ris eller bulgur til. Mums!

4 kommentarer:

  1. Åh, se så godt! Blir sulten :D
    Aubergine er en av mine favorittgrønnsaker, så sykt god når den tilberedes riktig <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker også aubergine,men jeg kan godt komme til at glemme den engang imellem...der må mere aubergine på menuen, måske endda indisk aubergine :-) måske jeg kan finde en opskrift hos dig :-)

      Slet
    2. Kanskje det :)
      Prøvde forøvrig å ovnsbake aubergine i dag med en nøttepanering, det ble helt krise dårlig og måtte bare kastes. Hehe. Ikke alltid greit med den grønnsaken..

      Slet
    3. Åh nej hvor ærgerligt, det lyder ellers som noget der kunne være blevet godt. Jeg har to meget lækre aubergineopskrifter, dem må jeg se at få lavet og fotograferet, en salat og en ovnbagt.

      Slet